Når en forælder dør, står familien midt i en følelsesmæssig krise – og samtidig skal der tages stilling til en række praktiske og juridiske spørgsmål. Ét af de vigtigste handler om forældremyndigheden: Hvem får ansvaret for barnet, og hvordan foregår det i praksis? Her får du et overblik over, hvordan reglerne fungerer, og hvad du som forælder eller pårørende skal være opmærksom på.

Når der er fælles forældremyndighed

I Danmark har de fleste forældre fælles forældremyndighed. Hvis den ene forælder dør, overgår forældremyndigheden som udgangspunkt automatisk til den anden forælder. Det sker uden, at der skal træffes en ny afgørelse, og den efterlevende forælder får dermed det fulde juridiske ansvar for barnet.

Det betyder, at den efterlevende forælder fremover alene træffer beslutninger om barnets bopæl, skole, sundhed og andre væsentlige forhold. Der skal ikke søges om forældremyndigheden, men det kan være en god idé at orientere Familieretshuset, så registrene bliver opdateret.

Når den afdøde havde den fulde forældremyndighed

Situationen er anderledes, hvis den afdøde forælder havde den fulde forældremyndighed alene. I så fald skal Familieretshuset tage stilling til, hvem der fremover skal have ansvaret for barnet. Det sker ikke automatisk, og der bliver foretaget en konkret vurdering af, hvad der er bedst for barnet.

Den anden biologiske forælder kan søge om at få forældremyndigheden, men det er ikke givet, at ansøgningen bliver imødekommet. Familieretshuset og eventuelt Familieretten vurderer blandt andet:

• Om den anden forælder har haft kontakt med barnet.
• Om der er et trygt og stabilt forhold mellem barnet og den pågældende.
• Om der tidligere har været problemer som vold, misbrug eller forsømmelse.
• Hvad barnet selv ønsker, afhængigt af alder og modenhed.

Hvis det vurderes, at det ikke er bedst for barnet at flytte til den anden forælder, kan forældremyndigheden i stedet overgå til en anden nærtstående – for eksempel bedsteforældre, en moster eller en stedforælder.

Midlertidig anbringelse og værgemål

I nogle tilfælde kan barnet midlertidigt blive anbragt hos familie eller i plejefamilie, mens myndighederne behandler sagen. Det sker for at sikre, at barnet har trygge rammer, indtil der er truffet en endelig afgørelse.

Samtidig udpeges der en værge, som varetager barnets økonomiske og juridiske interesser, indtil en ny forældremyndighedsindehaver er udpeget. Værgen kan være en pårørende eller en professionel værge udpeget af Statsforvaltningen.

Hvis afdøde havde ønsket en bestemt værge

En forælder kan på forhånd skrive et såkaldt børnetestamente, hvor man angiver, hvem man ønsker skal have forældremyndigheden, hvis man dør. Det er ikke juridisk bindende, men Familieretshuset lægger stor vægt på det i vurderingen.

Et børnetestamente kan oprettes digitalt via borger.dk eller som et fysisk dokument, der opbevares sikkert. Det er en måde at sikre, at ens ønsker bliver kendt, og at barnet får en tryg opvækst hos personer, man har tillid til.

Barnets perspektiv og støtte i processen

Når en forælder dør, mister barnet ikke kun en omsorgsperson, men også en del af sin hverdag og identitet. Derfor lægger myndighederne vægt på barnets trivsel og ønsker i hele processen. Børn over 10 år bliver som regel hørt direkte, og der kan tilbydes støtte fra en børnesagkyndig.

Kommunen kan desuden tilbyde sorgstøtte, psykologhjælp og praktisk vejledning til den efterlevende familie. Det kan være en stor hjælp i en tid, hvor både følelser og beslutninger kan virke overvældende.

Læs også:

Arv af ejendom: Praktiske beslutninger du bør træffe i god tid

Advokat

Når en ejendom går i arv, følger der både følelser og praktiske beslutninger med. Læs hvordan du kan forberede dig i god tid, undgå konflikter i familien og sikre, at ejendommen bliver en glæde for næste generation.

Når I ikke kan blive enige om deleordningen – sådan kan neutral mægling hjælpe

Advokat

Uenighed om deleordningen kan skabe store konflikter og usikkerhed for både forældre og børn. Med neutral mægling kan I få støtte til at genoprette dialogen og finde løsninger, der tager hensyn til alles behov – især børnenes.

Arv på tværs af landegrænser: Det skal du vide, før du planlægger din arv

Advokat

Flere danskere har i dag tilknytning til flere lande, og det kan gøre arveplanlægningen mere kompleks. Læs hvordan du sikrer, at din arv fordeles som ønsket, når der er aktiver, familie eller bopæl i udlandet.

Internationale konventioner og formuefællesskab – sådan påvirker de hinanden

Advokat

Internationale konventioner kan få stor betydning for, hvordan ægtefællers formue deles, når der er tilknytning til flere lande. Få overblik over, hvordan reglerne påvirker det danske formuefællesskab, og hvad du skal være opmærksom på i et globalt ægteskab.

Sådan forløber processen i praksis

1. Dødsfaldet registreres, og Familieretshuset orienteres automatisk via CPR-systemet.
2. Den efterlevende forælder får automatisk forældremyndigheden, hvis der var fælles myndighed.
3. Hvis afdøde havde eneforældremyndighed, indleder Familieretshuset en sag for at finde den bedste løsning for barnet.
4. Barnet og relevante pårørende bliver hørt, og der indhentes oplysninger fra skole, kommune og eventuelt psykologer.
5. Familieretten træffer afgørelse, hvis der er uenighed eller tvivl om, hvem der skal have myndigheden.

Hele processen kan tage fra få uger til flere måneder, afhængigt af sagens kompleksitet.

En svær tid med mange beslutninger

At miste en forælder er en af de mest sårbare situationer, et barn kan stå i. Midt i sorgen skal der findes løsninger, der sikrer barnets tryghed og stabilitet. Heldigvis er systemet indrettet til at tage hensyn til barnets bedste – både juridisk og menneskeligt.

Som pårørende kan du gøre en forskel ved at støtte barnet, samarbejde med myndighederne og sikre, at barnets stemme bliver hørt. Og som forælder kan du allerede nu tage stilling til, hvem der skal tage over, hvis du en dag ikke selv kan – så dit barn er i trygge hænder, uanset hvad der sker.