Internationale konventioner og formuefællesskab – sådan påvirker de hinanden
Internationale konventioner og formuefællesskab – sådan påvirker de hinanden
Når to mennesker gifter sig, bliver deres økonomi som udgangspunkt flettet sammen gennem det, der i dansk ret kaldes formuefællesskab. Men i en globaliseret verden, hvor ægtefæller ofte har tilknytning til flere lande, kan internationale konventioner få stor betydning for, hvordan formuen skal deles – både under ægteskabet og ved en eventuel skilsmisse. Her ser vi nærmere på, hvordan internationale regler og aftaler påvirker det danske system, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du eller din partner har tilknytning til udlandet.
Hvad betyder formuefællesskab?
I Danmark betyder formuefællesskab, at ægtefællerne som udgangspunkt deler værdierne ligeligt, hvis ægteskabet opløses. Det gælder alt, hvad der ikke er gjort til særeje gennem ægtepagt eller arv med særlige betingelser. Under ægteskabet ejer hver ægtefælle dog stadig sine egne ting – det er først ved skilsmisse eller død, at delingen bliver aktuel.
Men hvad sker der, hvis ægtefællerne bor i forskellige lande, har ejendom i udlandet eller er statsborgere i forskellige stater? Her kommer de internationale konventioner ind i billedet.
Internationale konventioner – et fælles regelsæt på tværs af lande
For at undgå konflikter mellem landes lovgivning har mange stater indgået internationale konventioner om, hvilket lands regler der skal gælde for ægtefællers formueforhold. Danmark er blandt andet tilsluttet Haag-konventionen af 1978 om lovvalg for ægtefællers formueforhold, som trådte i kraft herhjemme i 1992.
Konventionen fastlægger, hvilket lands lov der skal anvendes, når ægtefæller har tilknytning til flere lande – for eksempel hvis de er gift i ét land, men senere flytter til et andet. Den giver også mulighed for, at ægtefæller selv kan vælge, hvilket lands lovgivning der skal gælde for deres formueforhold, så længe der er en reel tilknytning til landet.
Når ægtefæller har tilknytning til flere lande
Et typisk eksempel kan være et dansk-fransk ægtepar, der bliver gift i Frankrig, men senere bosætter sig i Danmark. Uden en aftale kan det være uklart, om det er fransk eller dansk lov, der gælder for deres formue. Ifølge Haag-konventionen vil det som udgangspunkt være loven i det land, hvor ægtefællerne havde deres første fælles bopæl efter ægteskabet, der gælder – i dette tilfælde dansk lov.
Men hvis parret senere flytter til et andet land og bor der i mange år, kan lovvalget ændre sig. Det viser, hvor vigtigt det er at kende reglerne og eventuelt indgå en ægtepagt med lovvalg, så der ikke opstår tvivl i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald.
EU’s rolle – og hvorfor Danmark står udenfor
EU har også vedtaget regler på området, nemlig EU’s formueforordning (2016/1103), som trådte i kraft i 2019. Den fastlægger fælles regler for, hvilket lands lov der gælder for ægtefællers formueforhold i de medlemslande, der deltager i samarbejdet. Danmark har dog valgt at stå udenfor denne forordning på grund af retsforbeholdet.
Det betyder, at danske myndigheder fortsat anvender Haag-konventionen og dansk international privatret, mens mange andre EU-lande følger EU-forordningen. Det kan skabe forskelle i praksis, hvis et dansk ægtepar for eksempel flytter til Tyskland eller Spanien, hvor EU-reglerne gælder.
Hvad betyder det for dig som borger?
Hvis du eller din partner har udenlandsk statsborgerskab, ejer ejendom i udlandet eller planlægger at flytte til et andet land, er det en god idé at søge juridisk rådgivning. En advokat med speciale i international familieret kan hjælpe med at:
- Vurdere, hvilket lands lov der gælder for jeres formueforhold.
- Udarbejde en ægtepagt, der fastlægger lovvalg og eventuelt særeje.
- Sikre, at aftalen anerkendes i både Danmark og udlandet.
Det kan spare jer for mange problemer senere – især hvis der opstår uenighed om deling af formue eller arv.
Læs også:
Samspillet mellem national og international ret
Selvom formuefællesskab er et nationalt begreb, kan internationale konventioner ændre, hvordan det fungerer i praksis. De fastlægger ikke selve reglerne for deling, men bestemmer, hvilket lands regler der skal anvendes. Det betyder, at to ægtepar i samme situation kan blive behandlet forskelligt, afhængigt af hvor de bor, og hvilket lands lov der gælder.
Derfor er det vigtigt at forstå, at ægteskabets økonomiske rammer ikke kun afhænger af dansk lov – men også af de internationale aftaler, Danmark har indgået.
Et globalt ægteskab kræver klare aftaler
I takt med at flere danskere gifter sig på tværs af landegrænser, bliver det stadig vigtigere at kende de internationale regler. Et ægteskab, der begynder i ét land, kan få helt andre juridiske konsekvenser, hvis livet fører jer til et andet.
Ved at tage stilling til lovvalg og formueforhold i tide kan I skabe tryghed – både for jer selv og for jeres økonomi. Internationale konventioner kan virke tekniske, men i praksis handler de om noget meget menneskeligt: at sikre retfærdighed og forudsigelighed, når kærlighed og jura mødes på tværs af grænser.
Læs også:
